Følgende artikel er sponseret.
Vinteren er en tid, hvor rigtig mange mennesker vælger at tage på ferie. Det skyldes bl.a., at børnene har fri fra skole i denne tid, og herudover er der også mange, der har fri fra arbejde og studie. Vinteren er således det oplagte tidspunkt at samle hele familien og tage en uge på ferie i et spændende europæisk land. Det betyder dog også, at der er rigtig mange ting, man skal have styr på, og det kan derfor godt være svært at finde hoved og hale i det hele. Her i artiklen vil du blive præsenteret for forskellige gode råd til, hvordan du kan forberede dig bedst muligt på en ferie i Europa sammen med familien.
Planlæg rejsen hjemmefra og tjek op på samtlige regler for det pågældende land
Det er først og fremmest utrolig vigtigt, at man sørger for at planlægge hele ferien så godt som muligt hjemmefra. Det indebærer bl.a., at man skal tjekke vejrudsigten i det pågældende land, hvor man skal hen, og herudover bør man også tjekke trafikmeldingerne, så I har mulighed for at nå alt det, I gerne vil. Herudover skal I naturligvis huske alle de vigtigste papirer og dokumenter, såsom jeres pas, sygesikringsbevis, kørekort, registreringsattest osv.
Ydermere bør I tjekke op på, om der er nogle særlige vejregler i det land, hvor I skal hen. Herunder bør man bl.a. være særligt opmærksom på, om der er nogle miljøzoner, hvilket bl.a. gør sig gældende i lande som Italien og Tyskland. Man bør desuden sørge for at tjekke, om det pågældende land har nogle krav ift. mønsterdybden på sine dæk. Sverige og Norge har eksempelvis nogle helt andre minimumskrav end her i Danmark, hvorfor det er meget vigtigt, at du får tjekket op på dette.
Et par gode vinterdæk er helt essentielt
Udover alle de vigtigste pairer og dokumenter bør man desuden være opmærksom på, om det pågældende europæiske land stiller nogle krav ift. eksempelvis advarselstrekanten. Denne er påkrævet i mange lande i Europa, og det samme er den gule sikkerhedsvest også ofte. Herudover bør man pakke bilen med en førstehjælpskasse, inden man tager afsted på sin ferie, i og med at man aldrig kan vide sig sikker på, om man skulle komme ud for et uheld.
De europæiske lande har desuden forskellige regler ift. at have børn i bilen, og det kan derfor være en rigtig god idé at sætte sig ind i dette inden afgang. Et land som Østrig kræver eksempelvis, at børn skal bruge en selepude, såfremt de er under 150 cm. Skal du desuden til et land, hvor der er meget sne, bør du uden tvivl investere i et par gode og solide vinterdæk, så du kan være helt sikker på, at bilen står godt fast og ikke skrider. Vinterdæk er endda påkrævet i flere europæiske lande, og herudover er der også nogle lande, der kræver, at man har både pigdæk og snekæder.