Følgende artikel er sponseret.
Det er langtfra alle fyre, der går op i, hvilket tøj de trækker i om morgenen. Faktisk er der rigtig mange, der bare griber noget tilfældigt, når de klæder sig på, og rigtig mange har generelt en kedelig garderobe. Disse to ting fører til dårlige sammensætninger af tøj og kedelige, ordinære outfits til hverdag – og i dagens Danmark er det slet ikke det, der er in. Heldigvis kan du som kæreste til sådan en fyr gøre noget ved denne tendens til dårlige valg, hvad angår stil. Det kan du nemt gøre ved at fortælle ham lidt om, hvad der sker i det danske modelandskab. I denne artikel kan du finde nogle ting, som helt sikkert vil sørge for, at din kæreste holder sig stilfuld.
En denimjakke til foråret
En af de ting, som du uden bekymringer kan opfordre din kæreste til at gå med, er denim og særligt en denimjakke. Denim er perfekt til foråret, og så går det til næsten al slags tøj – selv til mere denim. Udover at sådan en jakke er god til foråret, er den også perfekt til de sommerdage, hvor der ikke er helt så varmt udenfor. Den er desuden både praktisk og god til at holde på temperaturen. Denim er denne gang kommet for at blive.
Rigeligt med farver
Farver er en af de ting, der for alvor er kommet på mode her i dagens Danmark. Engang var det in udelukkende at gå i sort eller mørkt tøj, og det var derfor mange folks foretrukne beklædningsfarve. I dag gælder det næsten om at have så mange farver på som muligt – dog skal man lige være opmærksom på at kombinere farverne rigtigt, da det ellers hurtigt kan komme til at se en lille smule tosset ud. Du kan derfor sagtens overbevise din kæreste om, at han ikke skal være farveforskrækket, og på samme tid er det en god ide måske lige at fortælle ham lidt om, hvilke farver der bestemt ikke fungerer sammen.
Afslappet men stilfuld med chinos
Denne sæson gælder det om at være afslappet men stilfuld. Derfor har chinos fået en særlig plads i billedet. Chinos har før i tiden været noget, som man anså som en beklædningsgenstand, man ikke rigtigt havde på i hverdagen, men det har forandret sig nu. Med chinos får man en blanding af det stilfulde og det afslappede, da chinos netop er utrolig behagelige at have på.
Gå ikke ned på print
Print på tøj var engang noget, som man kun fandt i børneafdelingen og i de butikker, som henvender sig til kvinder og mænd over 40 år. Nu ser det noget anderledes ud. I dag må der meget gerne være print på tøjet, da det mange gange er med til at give lidt spil i outfittet. En t-shirt med print kan f.eks. være med til at sætte prikken over i’et til et par mørke jeans. Du kan derfor let opfordre ham til at udvide sin horisont lidt og få ham væk fra de ensfarvede t-shirts og trøjer.