Få en enklere hverdag med teknologi i hjemmet

Følgende artikel er sponseret.

Du kender det sikkert godt. Den der følelse af, at hverdagens trummerum og kedelige pligter har taget magten over dig. Vasketøjet hober sig op, gryderne er altid brændt på i bunden, og gulvet bliver ikke vasket så tit, som det burde. Sådan behøver det imidlertid slet ikke at være. I dag findes der adskillige former for teknologi, du kan anvende derhjemme, som hjælper dig med at klare de hverdagslige pligter med et snuptag.

Du skal kun trykke på en knap

Et af de steder, hvor det er mest oplagt at bruge teknologi i husholdingen, er med en robotstøvsuger. Det er efterhånden blevet temmelig udbredt at anskaffe sig sådan en, og de fås i mange prisklasser og typer. En robotstøvsuger larmer ofte mindre end en almindelig støvsuger, og den har den fordel, at du blot skal stille stolene op på spisebordet og fjerne eventuelle andre forhindringer fra gulvet. Derefter kan du gå på arbejde eller nyde en kop kaffe på altanen, mens dit hjem bliver rent, uden at du får ondt i ryggen, eller naboen klager over larm fra støvsugeren.

Køb smarte hvidevarer

Køkkenet er nok det sted i hjemmet, hvor de fleste allerede har en del teknologi. Her er der dog også mange ting, du kan gøre for at spare tid og penge. Hvis du står og skal købe nye hvidevarer, kan du med fordel investere i såkaldte intelligente produkter, som både køleskab og ovn kan købes som. Det betyder, at du kan installere en app på din telefon og for eksempel starte ovnen, før du kommer hjem, så den er klar til, at du kan sætte maden i ovnen, så snart du kommer hjem – uden unødig ventetid. Med en app til køleskabet kan du holde styr på, hvad du har derhjemme, så du ikke skal stå i supermarkedet og bryde hjernen med, om der nu også var kartofler nok i grøntsagsskuffen. Appen hjælper dig også med at holde øje med, hvilke varer der er ved at blive for gamle, og dermed sparer du både penge, og den tid du ellers bruger på at ræse til kiosken efter erstatning for den liter mælk, der var blevet sur.

Få en flot plæne uden at røre en finger

På samme facon kan du få en app, der hjælper dig med at holde styr på forbruget af el, vand og varme i dit hus. Dette kan være et hjælpsomt værktøj til både at spare penge og mindske din klimapåvirkning, samtidig med at det selvfølgelig hjælper dig til at blive mere bevidst om, hvordan dit forbrug ser ud.
I haven er der også hjælp at hente på den teknologiske front. Hvis du har en kæmpe have, lider af kraftig allergi eller på grund af fysiske skavanker har svært ved at slå græsset, kan du anskaffe dig en robotplæneklipper. Den fungerer på samme måde som støvsugeren, og du skal altså blot fjerne ungernes fodbolde, plasticspande og hundens tyggedyr fra plænen og læne dig tilbage, mens din plæne bliver studset. Det eneste, du skal gøre bagefter, er at beslutte dig for, om du vil dele det gode tip med dine naboer, der med garanti vil være misundelige på din flotte græsplæne.