3 råd til indbrudssikring du ikke kendte i forvejen

Følgende artikel er sponseret.

Du har sikkert hørt det før: Husk nu at slå tyverialarmen til, når du tager på ferie, og husk nu også lige at informere naboerne om det, så de kan holde øje med hus og have. Der er mange gode råd til, hvordan du sikrer dig mod indbrudstyve, når du ikke er hjemme. Og lige præcis de to råd her er også stadig aktuelle og yderst nyttige – også selvom vi har hørt dem mange gange.

I infografikken herunder har Keypartner samlet 10 af de vigtigste råd til, hvordan du indbrudssikrer din bolig. Nogle af dem kender du, andre er sikkert helt nye for dig. I det følgende tager vi fat i 3 af Keypartners råd, som du med stor sandsynlighed ikke har hørt lige så mange gange, som de to vi nævnte i starten.

1: Sikring af dør

Det er ikke noget nyt, at du skal låse døren efter dig, når du går. Men hvad du måske ikke ved er, at Keypartner anbefaler, at du har to forsikringsgodkendte låse pr. dør. De anbefaler samtidig, at du skifter dine låse, hvis de er mere end 10 år gamle. Så er der nemlig stor risiko for, at dine låse er forældede. Dine låse skal altså være af en vis kvalitet for at kunne holde tyvene på sikker afstand.

Hvis du tilkalder en professionel låsesmed, kan han eller hun gennemgå dit hus eller din lejlighed med dig, så du ved præcis, hvor du skal have udskiftet låse. En låsesmed kan også hjælpe dig med at vælge den lås, der passer bedst til din bolig.

2: Sikring af vinduer

En lås er ikke kun noget, der hører hoveddøren til. Hvis du virkelig vil gardere dig mod indbrud, skal du også gennemgå dine vinduer. Halvdelen af alle indbrudstyve bryder ind gennem vinduet ved hjælp af blandt andet koben, hammer, skruetrækker og metalbor. En vindueslås kan sikre dig mod indbrud som disse. Vindueslåse kan monteres på alle typer af vinduer, uanset placering.

3: Mærk værdigenstande

Hvis uheldet skulle være ude og tyvene alligevel finder vej ind i din bolig, kan du hjælpe anmeldelsen og opklaringen tyveriet på vej ved at mærke dine værdigenstande, inden du tager på ferie. Det koster ikke noget at mærke sine værdigenstande. Du skal blot tage ned på din lokale politistation og spørge efter en mærkningskuffert. Heri finder du alt, hvad du skal bruge for at mærke dine værdier, heriblandt klistermærker og forskellige penne, du kan bruge til at skrive en personlige kode på dine ting. Når du har mærket dine værdier, anbefales det, at du laver en liste over dem og fotograferer dem bagefter. Så har du sikret, at de er lette at identificere, og du har samtidig gjort det noget nær umuligt for tyven at sælge dine ejendele videre.