Sådan monterer du din markise udendørs

Følgende artikel er sponseret.

En udendørs markise er en klassisk måde at give sin terrasse eller et udendørsareal en smule skygge på. Det smarte ved markisen er, at man selv kan spole den ind eller ud, således at man selv vælger. Dét gør markiser til en solid favorit blandt danskerne. Hvor du monterer den kan dog kræve lidt research. Derfor får du her en guide, til vægmontage af en udendørs markise.

Husk dog først og fremmest, at du altid bør benytte dig af en autoriseret elektriker, når markisen skal kobles til dine el-systemer.

Der skal ofte særlig viden til, når der skal installeres el udendørs – i hvert fald skal der nogle bestemte produkter til. Har du mod på at installere det hele selv, så finder du hvad du skal bruge af udendørs el-artikler.

Vægmontage: Sådan kommer du i gang

  1. Vægbeslag og modificering heraf

Første skridt er at have de rette beslag til monteringen. Gå efter aluminiumsbeslag, hvis ikke de allerede medfølger, når du køber markisen. Derefter er det vigtigt at notere sig, hvilken væg markisen skal op på. Normalt er det nok med tre skruer, men skal den eksempelvis op på en væg af træ, kan det være nødvendigt at modificere beslaget en smule ved at bore et ekstra hul, som gør plads til en ekstra skrue i træet.

  1. Fiksér dit midterbeslag

Når du har dine beslag klar, skal dit midterbeslag fikseres. For markiser, som er 5 meter i bredden eller mere, er det nødvendigt med et ekstra midterbeslag med det formål at stabilisere markisen. Hvis det er tilfældet, så skal dit midterbeslag monteres på markisens bærebom, hvorimod de yderste beslag skal monteres direkte på markisens arme.

  1. Opmålingen

Inden montering er det også vigtigt at måle op til dine beslag. Her er det vigtigt at finde afstanden mellem de to beslag og påtegne denne afstand på væggen, som markisen skal monteres på. Dette foregår på den del af muren, hvor du gerne vil have markisen, således at vægbeslagene kan monteres præcist.

  1. Montering af vægbeslag

Næste skridt er mere overskueligt. Dine vægbeslag monteres med skruer. Ved montering på træ benytter du franske skruer.

  1. Ryk markisens arme, så de passer med væggen

Når du har monteret dine vægbeslag, så skal markisens arme rykkes, således at de passer med de beslag, du har monteret på husets væg. Dette gøres ved at løsne skruerne på armens beslag på henholdsvis bærebommen og forbommen. Her skal en unbrakonøgle benyttes. Herefter skal du skyde armene frem og tilbage langs bærebommen, indtil de passer i placering med vægbeslagene.

Når dette passer, skal beslagene igen fikseres ved at stramme med unbrakonøglen.

  1. Opsætningen

Hvis du har fulgt ovenstående trin, så bør markisen nu være klar til montering. Markisen løftes op i beslagene på væggen. Dette kan gøres enten med håndkraft eller lift.

  1. Fiksér midterbeslagene og yderbeslag

Når markisen hviler i yderbeslagene, fikseres midter-beslaget. Dette gøres ligeledes med en unbrakonøgle, når positionen er korrekt.

Herefter fikseres og fastspændes dine yderbeslag på samme måde som med midter-beslaget. Din markise er nu klar, og skal blot kobles til husets el-systemer. Fagmagasinet.dk gør opmærksom på, at du skal have en autoriseret elektriker til at trække kabler, når der er tale om udendørs el-arbejde.