Følgende artikel er sponseret.
Tilbygninger er et hit for familier, der har for lidt plads. Men hvis man ikke får planlagt byggeriet ned til mindste detalje, kan det blive en både dyr og besværlig byggeproces. Det er derfor vigtigt, at du har styr på projektet hele vejen igennem.
Første step i processen er, at finde ud af hvad en tilbygning koster, og klargøre hvad du ønsker økonomisk at bruge på den nye tilbygning. Derfra er det essentielt at få lagt et budget, som sætter rammerne om din byggeproces. Jo skarpere og mere præcist budget du kan lægge, desto bedre kan du planlægge din tilbygning. Dog kan man risikere, at uforudsete problemer kan øge omkostningerne – herunder jordbundsproblemer, ujævnt terræn eller et gammelt tag med kviste.
Efter du har sat en økonomisk ramme for dit byggeprojekt, skal du beslutte hvad din tilbygning skal bruges til. Skal den danne grundlag for det nye store køkken, et ekstra soveværelse, hjemmekontor eller mere plads til wellness? Uanset hvad din tilbygning skal bruges til, er det vigtigt at have gennemtænkt det ned til mindste detalje. Det kan nemlig have betydning for omkostningerne, hvis man pludselig ændre planerne til, hvad tilbygningen skal bruges til.
Udover at beslutte hvad tilbygningen skal bruges til, er det også vigtigt at afgøre, hvor stor den skal være. En tilbygning kan hurtigt tage en masse lys og plads fra haven, og det er dermed vigtigt, at man fra starten har besluttet, hvor meget plads man vil ofre. Typisk er en tilbygning mellem 25 og 50 m2. Det handler derfor om, at placere din tilbygning strategisk rigtigt i forhold til resten af huset. Her kan man med fordel placere tilbygningen, hvor man er sikret en flot udsigt, direkte adgang til terrassen eller sol det meste af dagen.
Professionel arkitekthjælp
Det er altid en god idé at få professionel arkitekthjælp til håndtering af den nye tilbygning. Det sikre, at man undervejs i byggeprocessen både får rådgivning samt frie hænder. Ikke desto mindre kan en arkitekt eller byggesagkyndig hjælpe med at lægge et budget, styre projektet og lave de nødvendige ansøgninger til kommunen.
Få styr på reglerne
Hav styr på reglerne inden for opførelsen af tilbygningen både før og under byggeprocessen. Før du går i gang med din tilbygning, skal du have søgt om byggetilladelse hos kommunen – uanset tilbygningens størrelse. Undervejs i byggeprocessen stiller bygningsreglementet krav til, om din tilbygning overholder kravene for byggeriets udseende, højde, placering m.m.
Sammenspil mellem tilbygning og eksisterende hus
Få din tilbygning til at spille sammen med dit eksisterende hus. En god harmoni mellem det gamle hus og den nye tilbygning bidrager til arkitekturens udtrykt. Ofte vil en tilbygning med nye og anderledes materialer ’genere’ øjet. Derfor kan man inddrage og udnytte elementer, som skaber sammenspil mellem huset og den nye tilbygning – blandet andet ved at benytte samme type vinduer, dør, tag, loft, træværk og så videre..
Du bør altid kontakte dit forsikringsselskab, før byggeriet af din tilbygning begynder. Hvis man ikke har kontaktet forsikringsselskabet, kan man risikere, at husforsikringen ikke dækker skaderne i tilfælde af storm eller brand.
Til sidst er det vigtigt at have tålmodighed! En tilbygning tager tid at få lavet, og man må derfor værne sig med tålmodighed og lade byggeriet tage den tid, som det tager.